Køb en hønse bamse og støt et godt formål.

“Sidste år fik jeg en lidt skør idé – jeg ville lave en Hønse-bamse, der skulle hjælpe med at samle ind til gode formål!

Hønse er jo ved at blive en meget populær fyr på sociale-medier, og dét måtte jeg simpelthen bruge til noget godt! Og så er han jo nuttet og charmerende – så hvorfor ikke lave en Bamse der ligner ham, så alle kan få deres egen Hønse!

Det første jeg gjorde var, at undersøge hvordan hulan man kan få produceret en bamse der ligner éns kælehane? – og her fik jeg fat i Ibsens Fabrikker. Jeg sendte dem nogle tegninger og skitser jeg havde lavet, og fortalte om mit projekt. Og bum – så var vi i gang! Pga. Corona, prisstigninger, problemer med fragt osv. har der været en del udfordringer – men nu er det simpelthen lykkedes og jeg er kommet i mål med mit første “Hønse” projekt! En kæmpe tak skal lyde til Ibsens Fabrikker!

Jeg er nu den lykkelige ejer af ikke mindre end 1000 nuttede hønsebamser, som I forhåbentligt vil hjælpe mig af med, så vi kan få samlet et flot beløb ind til Børnecancerfonden. Jeg har selv haft sygdom tæt inde på livet, og har en drøm om at gøre en forskel for andre der har det svært i livet. Mit første projekt skal samle ind til Børnecancerfonden – da det er et projekt der står mit hjerte meget nært. Jeg drømmer om at støtte flere gode formål i fremtiden og lave andre “Hønse-projekter”, men denne gang skal pengene gå til børn med cancer.

Hønsebamsen koster 350 kr og de første 500 der køber bamsen, får en gratis “Hønse”-nøglering med i købet. For hver Hønsebamse der bliver solgt går der 100 kr. til Børnecancerfonden. Tak for støtten

Køb en hønse bamse